Bestil inden klokken 15 og få din vare sendt samme dag!
Bestil inden klokken 15 og få din vare sendt samme dag!

Hvalpeplakater

0 produkter

Beklager, der er ingen produkter i denne samling



Personlige hvalpeplakater

Her har du muligheden for at skabe din helt egen og personlige hvalpeplakat til ejeren af en sød hundehvalp. Vi trykker navnet på din hundehvalp ind i vores æstetiske hundehvalpsplakater. Sammen med de sødeste hvalpeportrætter, har vi skrevet en hilsen til din hundeejers gæster. Alt sammen så det ligner, at det faktisk er hvalpen selv, som snakker til dig og de nyankomne gæster. Det samlede indtryk af plakaten, vil med din races billede og dit eget hundenavn få alle til at trykke på ’cuteness overlad’-knappen, når deres hjerter smelter over den personlige hvalpehilsen, som de bliver mødt af i entréen.  Husk på, at vores hvalpeplakater kan gives til enhver lejlighed, som for eksempel til fødselsdage, årsdage eller måske mors dag (hvis altså du har fået dig en pelset lillebror eller lillesøster for nyligt).

 

Din personlige hvalpeplakat

Har du en nybagt hundeejer i din omgangskreds, og venter der måske en fødselsdag eller anden festlig lejlighed lige rundt om hjørnet? Så vil du gøre klogt i at scrolle rundt i vores nuttede hvalpeplakater, og vælge den med din hundeejers race på. For din gavemodtager går nemlig en helt ny verden i møde. En verden fyldt med livlige lyde i form af glade bjæf og sprintende poter henad gulvet. Vi kan alle blive enige med Shubberne i, at der ikke findes noget så skønt som et ’Vuffeli-vov’. Men derimod vil vi her på Personligegaver.dk også gerne have lov til at supplere, at der heller ikke findes noget så uskønt som en mild hjernerystelse foretaget af en fuldvoksen vovse, der jo bare gerne ville hoppe op på dig for at hilse. Heldigvis går det langt fra altid så galt, men beskidte og spidse hundepoter på gæsternes festtøj har altså heller aldrig lige været sagen. Fuldvoksne hunde, der hopper op for at sige ’hej’ skyldes som regel, at man lod dem hoppe op, da de var hvalpe. Altså dengang, hvor de slet ikke vejede så meget, og ikke var i nærheden af at kunne vælte noget som helst omkuld. Din kære gavemodtager (den nybagte hundemor eller hundefar) har selvfølgelig tænkt sådan en ting igennem, inden han eller hun fik sendt sin pelsede guldklump med storken – men det kan man naturligvis ikke forvente, at gæsterne har! Og gentagelser kan vi alle sammen blive ret trætte i hovedet af. Gør derfor din dugfriske hundeforælder en tjeneste, og forær én af vores ualmindeligt søde hvalpeplakater, der både fungerer som en personlig velkomst, samt en opdragelses- og oplysningsguide. Når du forærer din personliggjorte hvalpeplakat til din glade hundeejer, kan den passende placeres i entréen til gæsterne, så de kan læse det vigtigste info med ting, de skal være opmærksomme på inden de møder den lille ballademager for første gang. Uanset om det blev en dreng eller pige, retriever eller schæfer – så står den første oplysning allerøverst på vores charmerende plakat: ”Jeg kan godt finde på at springe op, men du må gerne bede mig om at lade være”.

 

Historien bag hvalpeplakater

Spørger du os, så er denne verden delt op i det som vi kan kalde ’vigtig viden’ og ’ligegyldigt info’. Det førstnævnte er lige akkurat dét, som vores personlige hvalpeplakater består af; nemlig essensen af de vigtigste pointer, som man som hundeejer har brug for at fortælle sin omverden, når det kommer til hvordan denne skal gebærde sig omkring den lille ny. Da vores bagkloge hundeejere fra Personligegaver.dk i sin tid satte sig ned idégenererede på unikke produkter til sortimentet, fandt de pludseligt et hul i markedet.                  Noget, som hvalpeejere havde brug for, men som ikke fandtes. Det fik dem til at lave noget helt nyt hundekunst tiltænkt i nybagte hundeejeres hjem. Disse hvalpeplakater er derfor resultatet af noget, som vores egne hundeejere ville ønske, at de selv havde haft i deres egen entré da tiden var.  Og nu kan du (eller din gavemodtager) altså få glæden af en helt personlig hilsen fra hunden selv i glas og ramme, som for fremtiden vil have en stor og positiv effekt - og ikke mindst give pote grundet hvalpens gode opdragelse i den første tid, hvor reglerne var rammet ind fra begyndelsen af.

Måske har du selv en bedårende labrador retriever-hvalp. Eller også kender du nogen, der har. Den skønne race er nemlig den mest populære herhjemme, og spreder derfor glæde i tusindvis af danskeres hjem. Fælles er dog for den kære retriever, at den som hvalp kan komme ti at bytte rundt på hvad der er lygtepæl, og hvad der er din gæsts bukseben. Derfor sker der tit og ofte nogle små uheld, når pelstotten løfter benet det forkerte sted. Det er helt naturligt, og ikke mindst forventeligt for hundeejeren. Men som nævnt tidligere, har hundeejerens selskab nok ikke selv overvejet denne lille ups’er på forhånd. Men bare rolig; vores gennemtænkte hvalpeplakater har også dette yderst plausible scenarie in mente. Derfor fremgår det også tydeligt på retrieverens plakat, som så sødt siger til gæsten: ” Når jeg bliver rigtigt glad, så kan jeg godt komme til at tisse lidt på dig”. Når din gavemodtagers gæster først har læst dette inden mødet med den lille og begejstrede tissetrold, vil den våde overraskelse ikke virke så ukært, når uheldet først er ude.

Er din modtager af plakatgaven ejer af den skønne berner sennen – ja så ved han eller hun, at mundtøjet kører derudaf på den lille snaksaglige hvalp. Det kan være fristende at svare på de søde gø- og vuffebeskeder, men somme tider er det altså bedst at lade være. For når det kære kræ gør løs, så er det for at få opmærksomhed. Og det kan den af naturlige grunde ikke få hele tiden. Derfor har vi trykket beskeden: ”Bliver jeg overset, så snakker jeg for at få opmærksomhed – bare ignorér det” på din lærerige plakat, så din hundeejers gæster forstår at mestre den optimale kommunikation hund og menneske imellem.

Er det en rottweiler, som du finder for enden af din nye hundeejers hundesnor på gåturen? Så har vi selvfølgelig også den søde hvalp portrætteret på vores skønne rottweiler hvalpeplakat. Og heller ikke her bliver ejeren snydt for vigtig viden, som alle bør være opmærksomme på. Fordi den lille rottweilers tænder er under udvikling, og vokser med hastige skridt inde i munden på den uskyldige unge. Det kan resultere i, at den ind imellem bider i ting – og her er hverken sko eller fingre uden for tyggerisiko. Derfor finder gæsten i hundeejerens hjem også beskeden: ”Jeg har skarpe tænder, der klør, så jeg bider måske lidt”. På den måde vil ejeren for fremtiden sikre sig, at det eneste, der kommer i klemme mellem gæst og hund, højest bliver en sko eller en finger – men ikke følelser. Fordi for gæsten vil denne information gøre biddet upersonligt, og ikke mindst bidrage til forståelsen for, hvorfor hvalpen gør som den gør.

 

Faldt din hundeejers kærlighed på den skønne og legesyge boxer, vil du kunne forære vores skønne boxer-plakat i gave til ham eller hende. De fleste boxere har krudt i rumpetten, og indsamler tusindvis af indtryk fra de grønne parker og interaktioner med andre livlige væsener gennem dagen. Alle disse indtryk skal selvfølgelig bearbejdes, og det gør de bedst alene i hundekurven. Når den lille boxer skal sove, er det altså vigtigt for den, at den må sove uden forstyrrelser. Derfor kan du (eller din gavemodtager) med din nye plakat fortælle på en sød måde, at gæsterne skal lade den være, lige så snart Ole Lukøje har været forbi. Med plakatens besked:” Når jeg sover, så lad mig sove”, vil hundeejerens gæster med det samme gøre sig selv en mental note om ikke at gå hen og ae den lille boxer, når den først er faldet om i kurven.